|
HRM-e datasikkerhed
Vi har I Best Wellfare ApS valgt at sikre vore kunders data via en Service Level Agreement.
Service Level Agreement
Ydelsen omfatter hosting af servere i facility management via Net Image hos pil.dk i TDC Center Århus.
Fysisk miljø
Udstyr tilsluttes redundant UPS nødstrømsanlæg samt nødstrøms¬gene¬ratorer.
Installationsmiljøet er fysisk sikret mod tyveri med låsesystemer og alarm samt brand¬sikring.
Ligeledes er hostingcenteret forsikringsmæssigt dækket mod tyveri, hærværk samt almindelig brand- og vandskader mm. Denne dækning er dog subsidiær i forhold til evt. anden forsikringsdækning.
Backup
Backup een gang i døgnet er inklusive. Dette gælder alle data.
Overvågning, responstid og tilkaldevagt
Ved eventuelle problemer igangsættes fejlfinding og ”reparation” med det samme. Dette gælder døgnet rundt alle ugens dage.
Alle vitale services overvåges.
Opdateringer
Der skelnes mellem software- henholdsvis hardware-opdateringer.
Softwareopdateringer opdeles i 3 kategorier.
1. Sikkerhedsopdateringer grundet risiko for remote root: der garanteres opdatering senest 24 timer efter kendt offentliggørelse af anerkendt patch.
2. Øvrige sikkerhedsopdateringer: der garanteres opdatering senest 48 timer efter kendt offentliggørelse af anerkendt patch.
3. Øvrige softwareopdateringer: opdaterer ”nice-to-haves” når det er belejligt og i øvrigt efter aftale med kunden.
Hardware opgraderes når parterne skønner det nødvendigt.
Oppetidsgaranti
Som standard tilstræbes en oppetid på 100% på infrastrukturen i hostingcenteret i det valgte drifttidsrum. Tilgængelighed infrastrukturmæssigt i hostingcentret tilstræbes nationalt at udgøre min. 99,9% pr. måned – tilsvarende gælder internationalt min. 98% pr. måned.
Infrastruktur defineres i denne sammenhæng som dels forsyning fra det offentlige net og Internetforbindelsen.
Forsyning fra det offentlige net
I forbindelse med opstilling af udstyr i hostingcenter garanteres, at der på forsyningssiden – dvs. 220v - er såvel UPS forsyning, og dieselgeneratorer til at tage over, såfremt den eksterne forsyning svigter i en periode af kortere eller længere varighed.
Perioden, hvor der ikke er ekstern forsyning, må ikke overstige 1 døgn. Sker dette, vil der blive taget aktion til at nedlukke servere i løbet af det efterfølgende døgn på behørig vis efter skriftlig aftale med Kunden.
Det er et krav, at udstyr, der tilsluttes forsyningen i hostingcenteret, er CE-mærket, ligesom det også er et krav, at kundeopstillet udstyr jordes.
Internetforbindelse
Det garanteres, at Kunden til enhver tid har rigelig kapacitet, således at den købte mængde altid er til rådighed ud af huset målt pr. måned, og at Internetforbindelsen er tilgængelig som minimum svarende til den oppetidsgaranti leverandøren kontraktligt er forpligtet til at levere i henhold til denne SLA (Service Level Agreement).
Firewall & sikkerhed
Alle servere vil blive konfigureret med højest mulige sikkerhedsniveau. Dvs. på hver server kører kun de fornødne services, og der vil kun være åbent for de porte der er nødvendige.
Derudover vil alle servere blive placeret bag en firewall.
Afvigelser fra oppetidsgarantien
Der er situationer, hvor IP-nettet, infrastrukturen og andre elementer uden for Kundens egen løsning, skal opgraderes. Disse opgraderinger foretages i faste tidsrum – kaldet servicevinduer.
Der vil være en varsel på 2 dage, i varslingen skal angives om der er behov for at udvide servicevinduet.
Ved pludselig opstået problem, hvor det ikke kan forsvares at der ventes med fejlretning vil vi forbeholde os ret til at foretage de nødvendige rettelser i selvvalgt servicevindue.
Forudsætninger
Forudsætningerne for aktivering af denne SLA på oppetidsgarantien er, at der er foretaget en overtagelsesprøve, hvor overgangen til stabil driftssituation er bekræftet og godkendt, og vel at mærke uden væsentlige mangler.
|