HRM-e Login  Danish English

Målstyret coaching


Hvad er målstyret coaching
Målstyret coaching er en styret proces som giver målbare resultater. Det er samtidig et udviklingsforløb for den eller de involverede personer. Målstyret coaching processen involverer brugen af i NLP teknikker samt flere aspekter af de følelser som ofte omgiver de forskellige forhindringer eller udfordringer i hverdagen.


Formålet
Formålet med coaching er at bidrage til, at du får afklaret dine mål og når dem. Coaching er samtidig en effektive metode til at udvikle chefer, ledere og medarbejdere. Udviklingsprocessen er individuelt tilpasset.
Vores erfaring er, at de fleste ansatte har et stigende behov for at sikre, at de når målene ”første gang” og helst på en hurtig og effektiv måde. Travlheden i hverdagen er ofte den største modstander i et almindeligt udviklingsforløb og derfor er ”målstyret coaching” et meget fleksibelt og relevant alternativ til at udvikle medarbejderne, ledere og chefer. Fordelen er at udviklingen sker konti¬nuerligt i forhold til de arbejdsopgaver som skal udføres i hverdagen, naturligvis under hensyn til den største diskretion og fortrolighed. Forløbet gennemføres i en styret proces, som skematisk vist herunder. Selv de bedste eksterne kurser kan ikke tage højde for aktualiteten i den givne situation, som personen står overfor i sit daglige virke.


Processen
Udviklingsprocessen som vi anvender vil være den som vises her, opdelt i de enkelte faser.
I beskrivelsen herunder, vil vi give eksempler på indsatser i  de enkelte faser som relateres til processen.






Faserne beskrives herunder, og vi har bevidst gjort dem så brede som muligt, således du som læser får en ide om ”hvilken proces du gennemfører og hvilke strenge vi spiller på”.
 


Status
Første skridt i processen er et  møde, hvor du sammen med din coach konkretiserer hvad du gerne vil udvikle, opnå eller måske overkomme i din hverdag. Det kan f.eks. være at du gerne vil forbedre en bestemt situation, håndtere en bestemt konfliktsituation eller måske forbedre dine kvalifikationer ea.


Beslutning
Med udgangspunkt i ovenstående og i samarbejde med din coach, gennemfører du en beslutningsproces. Det er et vigtigt redskab som giver dig oplevelsen af, at du konstant udvikler dig i forhold til målet. Herudover vil de forskellige veje/løsningsmuligheder til målet udforskes. Du bliver udfordret og hjulpet til at afdække mulighederne ved de forskellige løsninger før du endelig beslutter vejen til målet. Når målet er formuleret udarbejder du en konkret handlingsplan med relevante delmål og arbejdsindsatser.


Udvikling
Du og din coach vurdere nu de forskellige muligheder i forhold til evt. begrænsninger som du har. De begrænsninger bliver ”fjernet” og du lærer at oparbejde en form for beredskab således du kan håndtere situationen.
Du gennemfører aktiviteterne i din handlingsplan og bevæger dig sikkert mod dit mål. Undervejs vil din coach forsøge at inspirere og motivere dig, så du ikke giver op undervejs. Når du når dit mål er din coaching afsluttet.
 

Forankring & konsolidering
Her sikrer vi at du ikke glemmer. Vi taler med dig om de mål du har nået, dine ønsker eller problemer, styrke og svagheder som du lige nu er bevidst om.
Hermed er det første skridt til en ny beslutning om ændring/udvikling taget. Beslutninger kan senere justeres alt efter den mentale udvikling og bevidsthed som opnås i processen.
Fremadrettet handler det om dine arbejdsmæssige og mentale færdigheder således du selv bliver i stand til, i langt de fleste tilfælde, at kunne håndtere situationen.
Efter at målet er nået er det også helt naturligt at vi evaluerer forløbet – før, under og lige efter oplevelsen


Resultat
Delmål, mål og andre resultater skal naturligvis drøftes og evalueres i forhold til din indsats.


Vi tilbyder følgende muligheder
Aftales fra person til person og fra situation til situation, men i overskrifter benævner vi dem som…
• business coaching (coaching i forhold til en arbejdsmæssig problemstilling)
• management og executive coaching (coaching med chefer, direktører hvor fortrolighed næsten er det vigtigste)
• problem- og udviklingscoaching (coaching hvor begrænsende overbevisninger skal fjernes før den egentlige coaching mod
målet kan begynde)


Økonomi
Forudsætningen for beregningen af en samlet økonomi er med udgangspunkt i det antal timer som er nødvendigt i processen. Timerne kan naturligvis godt justeres og det vil på mange måder også være helt naturligt idet timerne skal afstemmes efter målene der nås.


Bomosevej 23, 2970 Hørsholm • Tlf.+45 7023 7087 • Mob: +45 40 881 882 • E-mail: jannek@bestwellfare.dk • ©Copyright Best Wellfare 2010