|
Mentaltræning
Hvad er mentaltræning
Mentaltræning er principielt lig med andre former for træning, som for eksempel, i sportens verden - konditionstræning, styrketræning og tekniktræning, osv. Eller hvis det er i den daglige arbejdsmæssige verden – kommunikationstræning, ledelse, konflikthåndtering, stresshåndtering osv. For alle områder gælder, at såfremt man ønsker at blive bedre så må man træne.
Formålet
Mentaltræning kan selvfølgelig med fordel bruges af sportsudøveren, men alle kan med fordel arbejde med den mentale dimension og opnå betydelige fordele. Eksempelvis kan enhver som oplever nervøsitet inden de skal præstere, drage fordel af at styrke sit mentale ”JEG”. Det kan være foredragsholderen, der er nervøs inden han går på talerstolen. Den studerende der bliver nervøs før sin eksamen og ikke kan huske pensum. Lederen der skal opsige en medarbejder og er nervøs for reaktionen hos medarbejderen, eller lægen der skal give en patient en meget dårlig nyhed. De kan alle med fordel benytte nogle af de teknikker, som er beskrevet herunder.
Den mentale del kan trænes ved hjælp af flere forskellige teknikker. De centrale præstationsfremmende teknikker er - målsætning, visualisering, indre positiv samtale og spændingsregulering.
Men inden vi kort forklarer de forskellige elementer, så er det vigtigt at nævne, at vi anvendes disse teknikker i en styret proces således vi sikrer at vi kommer rigtigt i mål.
Processen
Udviklingsprocessen som vi anvender vil være den som vises her, opdelt i de enkelte faser.
I beskrivelsen herunder, vil vi give eksempler på indsatser i de enkelte faser som relateres til processen.
Faserne beskrives herunder, og vi har bevidst gjort dem så brede som muligt, således du som læser får en ide om ”hvor mange strenge vi har at spille på”.
Status
Første skridt i processen er et møde, hvor vi taler med personen om de mål, egne ønsker eller problemer, styrke og svagheder som personen lige nu er bevidst om.
Hermed er det første skridt til en ny beslutning om ændring/udvikling taget. Beslutninger kan senere justeres alt efter den mentale udvikling og bevidsthed som opnås i processen.
Beslutning
Med udgangspunkt i ovenstående, samt koordinering med personen, gennemføres en beslutningsproces. Det er et vigtigt mentalt redskab til at skabe bedre resultater. Tydelige målsætninger, som har sit udgangspunkt både i personen selv, men også i de præstationer som skal gennemføres, er et meget vigtigt grundlag for det mentale arbejde. Der findes flere forskellige typer målsætninger. For eksempel personlige udviklingsmål, acceptmål, personlige grænsebrydende mål, delmål, træningsmål, resultatmål og præstationsmål. Der kan på samme tid godt være flere mål idet målsætningen både skal være kort og langsigtet og bredt formuleret og opstilles ud fra personens ambitioner, nuværende niveau og evt. økonomiske ramme.
Udvikling
Eksempler på udviklingsindsatser
I status fasen finder vi mere specifikt ud af hvordan personen tager bedst imod læringen og den mentale træning og derfor vil situationen afgøre hvilket middel herunder som vi vil anvende. Endvidere skal læringen begynde at sætte sine positive spor.
Overbevisninger
Denne teknik bidrager til at sikre, at mange af de begrænsninger som personen har bevidst og ubevidst bliver bearbejdet og udfra bevidstgørelsen om årsagen til denne begrænsning anvises eller finder personen selv den løsning som passer bedst til den givne situation.
Visualisering
Denne teknik er en af de mest virkningsfulde teknikker, hvis alle aspekter inddrages. Visualisering er en indre film, der kan ses og mærkes indefra eller udefra som på en video. For at opnå størst mulig effekt af en visualisering, skal personen inddrage så mange sanser og indtryk som muligt såsom lugte, lyde, farver, stemninger og kropslig fornemmelse under visualiseringen.
Den indre positiv samtale og ankring
Den indre positive samtale er sætninger eller ord som personen siger til sig selv, lige før situationen skal gennemføres - gøre sig klar til en konkurrence eller vende en negativ stemning til en positiv stemning. Det kan være nogle ord eller sætninger eller vendinger som personen Lohse gerne vil høre fra andre, når det ikke går, som personen gerne vil have det, eller når personen har brug for lidt positiv opbakning.
Spændingsbalancering
Denne teknik dækker over flere forskellige former for afspændingsteknikker, vejrtrækningsteknikker, stopord, tænd/sluk-knappen og autogene teknikker. Personen kan benytte disse teknikker, når spændingsniveauet bliver for højt i konkurrencen, eller hvis personen har brug for at øge sit spændingsniveau eller sin fokusering.
Afhængig af statussamtalen kan andre indsatsområder blive…
Udover disse teknikker kan der trænes mange forskellige aspekter inden for mentaltræning, for eksempel: fokusering, koncentration, forskellige typer opmærksomhed, selvtillid, selvværd og motivation for blot at nævne nogle eksempler.
Forankring & konsolidering
Her kunne vi i virkeligheden lige så godt skrive ”træning i praksis” – både under selve det fysiske og mentale træningsarbejde. Således personen selv bliver i stand til, i langt de fleste tilfælde, at kunne håndtere situationen. Efter ”træning i praksis” er det også helt naturligt at vi evaluerer forløbet – før, under og lige efter oplevelsen.
Resultat
Delmål, må og andre resultater skal naturligvis drøftes og evalueres i forhold til træningsindsatsen.
Forløbet
Aftales fra person til person og fra situation til situation
Økonomi
Forudsætningen for beregningen af en samlet økonomi er med udgangspunkt i det antal timer som er nødvendigt i processen. Timerne kan naturligvis godt justeres og det vil på mange måder også være helt naturligt idet timerne skal afstemmes efter målene der nås. |
|
|
 |
|
|
|
